
4. Vælg våben, formularer eller velsignelser
Når du har valgt profession, skal du vælge faktiske våben, formularer og/eller velsignelser. Våben bruger du i kamp. Magiske formularer og velsignelser giver dig særlige muligheder.
Alle formularer, velsignelser og heltetricks koster 1 heltepoint at bruge.
Hvad skal du vælge
| Profession | Du skal vælge | Du får også |
|---|---|---|
| Kriger | Vælg sværd, økse eller spyd | Skjold og let rustning |
| Jæger | Du får altid bue og vælger derudover stor kniv eller sværd | Let rustning |
| Troldmand | Vælg sværd eller stav. Vælg også én formular: lyn, magisk skjold eller magisk rustning | Ingen ekstra rustning |
| Præst | Vælg sværd eller kniv. Vælg også én velsignelse: healing, held eller helligt lys | Ingen ekstra rustning |
Våben og skade
| Våben | Grundskade | Ekstra bonus | Beskrivelse |
|---|---|---|---|
| Sværd | 1t8 | + Styrkebonus i skade | Et sikkert og alsidigt våben til nærkamp |
| Økse | 1t8 | + Styrkebonus i skade | Et tungt våben til hårde hug |
| Spyd | 1t6 | + Styrkebonus i skade | Et våben med god rækkevidde |
| Bue | 1t6 | + Smidighedsbonus i skade | Et våben til angreb på afstand |
| Stor kniv | 1t6 | + Styrkebonus i skade | Et hurtigt våben til tæt kamp |
| Stav | 1t6 | + Styrkebonus i skade | Et simpelt våben og et tegn på magisk kraft |
Ekstra regel for våbenskade
Alle slagvåben og nærkampsvåben giver din styrkebonus i skade.
Alle buer og skydevåben giver din smidighedsbonus i skade.
Det betyder, at du lægger den relevante bonus oven i våbnets skade, når du rammer.
Rustning og beskyttelse
| Udstyr | Effekt |
|---|---|
| Let rustning | Reducerer skade med 2 point, når du bliver ramt |
| Skjold | Reducerer modstanderens angreb med 2 |
Troldmandens formularer
| Formular | Koster | Effekt |
|---|---|---|
| Lyn | 1 heltepoint | Du sender et lyn mod en fjende på afstand. Lyn giver 1t8 skade |
| Magisk skjold | 1 heltepoint | Du skaber et magisk skjold omkring dig selv eller en ven. Det reducerer modstanderens angreb med 2 |
| Magisk rustning | 1 heltepoint | Du omgiver dig selv eller en ven med beskyttende magi. Det reducerer skade med 2 |
Præstens velsignelser
| Velsignelse | Koster | Effekt |
|---|---|---|
| Healing | 1 heltepoint | Du heler dig selv eller en anden for 1t8 livspoint |
| Held | 1 heltepoint | Du velsigner dig selv eller en anden. Den næste handling får +2 på slaget |
| Helligt lys | 1 heltepoint | Du fremkalder helligt lys. Det kan oplyse mørke og skræmme onde væsner. Mod onde væsner giver det 1t6 skade |
Karakterskema
De våben, formularer eller velsignelser du har valgt, dem skriver du i tabellen “Våben/Magi/Velsigenelser”.
Er du troldmand og har valgt formularen lyn samt et sværd, så skriver du lyn under navn og 1t8 i skade under effekt samt sværd under navn og 1t8 + styrke i skade under effekt.