Demokrati i Danmark (let)


Hvad er demokrati i Danmark? Her lærer du om det mest grundlæggende i det danske demokrati: hvem vi vælger og til hvad?


Lær om demokratiet i Danmark
1/6

Hvad er demokrati?

Demokrati betyder, at folket bestemmer. I Danmark bestemmer vi sammen, hvem der skal tage beslutningerne for os. Det gør vi ved at stemme til valg.

I et demokrati gælder:

Alle voksne (alle over 18 år) må stemme.

Man må sige sin mening.

Der er flere partier at vælge imellem.

Flertallet bestemmer – men man skal lytte til dem, der er uenige.

Ingen lyd på dette slide endnu.

🏛️ Folketinget – hele Danmark

Når vi har folketingsvalg, vælger vi de politikere, der skal sidde i Folketinget i København. De laver landets love og bestemmer hvem som skal være i regering.

Der er 179 medlemmer i Folketinget.

Folketinget stemmer om lovene.

Den eller de partier, som har flest stemmer, danner regering. Eller i hvert fald må de ikke have et flertal mod sig.

Ingen lyd på dette slide endnu.

🏘️ Kommunalvalg – der hvor du bor

Ved kommunalvalg vælger man politikere til kommunalbestyrelsen (eller byrådet).
De bestemmer over ting, der handler om din by og din hverdag:

Skoler og børnehaver

Ældrepleje

Biblioteker og sport

Veje og miljø

Kommunalbestyrelsen vælger en borgmester, som er “chefen” for kommunen.

Ingen lyd på dette slide endnu.

🏥 Regionsvalg – sundhed og sygehuse

Danmark er delt op i 5 regioner.

Ved regionsvalg vælger man dem, der skal sidde i regionsrådet. De bestemmer især over sygehuse og sundhedsvæsenet.

De vælger en regionsrådsformand, som leder arbejdet i regionen.

Ingen lyd på dette slide endnu.

🇪🇺 EU-valg – i Europa

Ved EU-valget stemmer vi på, hvem der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet.

Her arbejder politikere fra mange lande sammen om love og regler, der gælder i hele EU – for eksempel om miljø, handel og madvarer.

Danmark har 15 medlemmer i Europa-Parlamentet.

Ingen lyd på dette slide endnu.

🔄 Sådan hænger det sammen

Man kan sige, at vi har fire slags valg i Danmark:

Folketingsvalg - Hvem der styrer hele landet - Hvert 4. år.

Kommunalvalg - Hvem der styrer din kommune - Hvert 4. år.

Regionsvalg - Hvem der styrer sygehuse og sundhed - Hvert 4. år.

EU-valg - Hvem der repræsenterer Danmark i EU - Hvert 5. år.

💬 Kort fortalt

Danmark er et demokratisk land, hvor alle voksne kan stemme. Når vi stemmer, er vi med til at bestemme, hvordan Danmark skal være – både i vores by, i landet og i Europa.

Ingen lyd på dette slide endnu.


Quiz: Om demokratiet i Danmark


Kommentarer

Ingen kommentarer endnu. Hvorfor starter du ikke med at kommentere?